Det lidt atypiske ved vores virksomhed er at Jacob, som er indehaver af virksomheden, selv sidder på en borerig til hverdag. Det sammen med dygtige og passionerede ansatte giver en faglighed og viden om styret underboring, som måske er lidt udover det sædvanlige.
Jacob Post Styret underboring A/S er en mindre virksomhed, beliggende i Kirke Såby, midt på Sjælland. Virksomheden er specialiseret i styret underboring. Jacob selv har boret i over 17 år og flere af vores ansatte har samme eller længere erfaring.
Fleksibel maskinpark
Firmaet råder i dag over 8 borerigge, spændende fra en lille 4 tons borerig hvor pladsen er trang til vores 80 tons borerig som kan bore over 1.200 m. i et stræk.
Vores kunder
Vi udfører boringer lige fra små stikledninger til store projekter over flere kilometer. Vi arbejder langt overvejende for professionelle entreprenører men også for andre borefirmaer hvis opgavernes størrelse, længde eller kompleksitet kræver de virkelige specialister. Bygherrerne er spændende fra lokale vandværker til de helt store spillere inden for vand, spildevand og elektricitet.
Opgaverne er naturligvis koncentreret på Sjælland og Lolland-Falster, men vi har også udført opgaver på Fyn, i Sønderjylland og Sydsverige.
Vi er nok små som virksomhed men store inden for vores felt:
Styret Underboring.